Skibet

Data på M/S Fyrholm
M/S Fyrholm er en tidligere Marinekutter bygget eg på egespant, med en tonnage på 41 brt.
Udrustet med en Scania motor på 290 HK samt bovpropel ,i styrehuset findes, alt i moderne udstyr
til fiskeri, navigering samt radioudstyr.Fyrholm er 18,10 mtr lang, bredde 5 mtr og dybgang på 2,7 mtr.
M/S Fyrholm er bygget på Sydhavnsværftet (Orlogsværftet) køllagt i 1943, som inspektionsskib til Grønland,
(et af 4 skibe), så det er et meget solidt skib. På grud af krigen ville man ikke færdiggøre dem, og da man efter
krigen manglede minestrygere, blev den (og de 3 andre) ombygget til det, og kom derfor aldrig til Grønland.
Da skibet i 1970'erne blev udfaset af flåden, blev det overtaget af forsøgsstationen Risø, til at lave vandprøver
i forbindelse med at der blev planlagt at bygge atomkraftværker i Danmark. Da disse planer blev helt skrinlagt,
blev skibet købt af en skibsinginør i København, som havde store planer med skibet, bla. ombygning til sejlskib,
efter at han have brugt mange penge på dette projekt kuldsejlede dette.Skibet blev i 2001 købt til Rødvig, og
startede så som lystfiskerskib og turbåd. I 2005 købte rederit M/S Fyrholm ApS skibet og opgreaderede det til
den nuværende stand. Skibet sejler nu fra Hvide Sande med nogle ture fra Hirtshals, når Mille har problemer med
at rumme alle kunderne.
M/S Fyrholm har tilladelse til 50 personer i sommersejlads og 35 i vintersejlads.
M/S Fyrholm er ISM/SMS certificeret, dette betyder at skibet og besætning til enhvertid opfylder alle
sikkerhedskrav der måttes stilles til passagerskibe og bliver synet hvert år af Søfartsstyrelsen.
Skibet er udstyret med en lille medicinkiste, men er desuden forsynet med hjertemedicin og transportabelt
genoplivningsudstyr, og besætningen har certifikat til brugen af dette.
Vi anbefaler max. 30 fiskere, dette giver hver mand min. 2 m plads, så der er meget god plads ved,lønningen,
til både grej og kurve. Under dæk er der opvarmet salon og fuldt udrustet kabys,der er desuden 9 køjer til
overnatning, disse er forebeholdt til de personer der har betalt for overnatning. Der er toilet på dæk med
indgang i stb. side. Der forfindes gode siddepladser for midtskibs og agter. Der er reseborde for og midtskibs.
Ombord kan købes øl/vand, bittere, kaffe.
På alle lange ture over 12 timer er der fri kaffe.
På 15 timers ture er morgenmad inkluderet i prisen.
Stænger m/hjul og line kan lejes for 10,- kr/t.
Alle former for fiskegrej kan købes i styrehuset.
Fisketegn kan mod forudbestilling købes ombord.
I de varme måneder er der altid is ombord.
Yderligere information henvendelse til:
Bendt Staunsbjerg
Tlf: 40 70 51 15
Mail: habeleto@kristensen.mail.dk
