
Data på M/S MILLE
M/S Mille er bygget i 1977, køllagt som trawler til Grønland, men pga. omstændighederne blev hun aldrig bygget
færdig som trawler, der var så 2 ansatte på værftet som købte alt træet og de byggede skibet i en lade ved Køge.
Skibet er byggeteg på eg med forstærkning som om den skulle være trawler på Grønland. De to besluttede at
bygge skibet som lystfiskerbåd og satte derfor et ekstra bord i siden og forhøjede også lønningen med et ekstra
bord, skibet blev søsat i 1978 og fik navnet Bodil med hjemhavn i Rødvig. Skibet levede en noget omtumlet
tilværelse med mange forskellige ejere indtildet blev købt af den tidligere ejer Steve van Diver, han startede op
med skibet i Hals i 1995, men inså hurtigt at det ikke kunne gå der så han flyttede skibet til Hirtshals i 1996.
Skibet er løbende blevet forbedret meget under den tidligere ejer og i 2004 insatte han ny maskine.
I 2006 købte M/S Fyrholm ApS så skibet og har siden drevet det med sejlads fra Hirtshals året rundt.
M/S Mille er 15 m lang, 4,20 m bred, har en dybgang på 2,30 m og en tonnage på 19,28 brt.
Motoren er en Cummins diesel 350 Hp max. 10,5 knob. Max. 10,5 knob normal servicefart 7/8 knob.
M/S Mille er udrustet med alt i det nyeste elektroniske navigationsudstyr, og alt i
rednings- og sikkerhedsudstyr findes ombord.
M/S Mille er ikke den største turbåd i Hirtshals, men da M/S Mille er ISM/SMS certificeret.
Betyder det at skibet hvert år har hovedsyn, hvor hele skibet bliver gennemgået af Søfartsstyrelsen,
som ligeledes auditerer besætningen om bord vedrørende de sikkerhedsmæssige procedurer.
Der er to opvarmede saloner under dæk, med plads til samtlige passagerer og toilet med håndvask i forskibet.
På dækket er der god plads ved den ca. 32 m lange lønning hele vejen rundt, det giver i gennemsnit ca. 1,50 m
pr. lystfisker v. 20 mand, så der er god plads ved lønningen!
Over dæk er der renseborde og siddepladser.
I de varme måneder har vi altid is til fiskene ombord, og skalrejer til madding er altid ombord til fri afbenyttelse.
Ønskes yderlige information venligst ret henvendelse til:
Bendt Staunsbjerg